Køreteknik
Manøvrebane (kravlegård)
Før du må komme ud og køre på vejene, skal du på en lukket øvelsesplads i 4 x 45 min. Her får du for første gang lov til selv at styre bilen. Under øvelserne er du alene i bilen og kørelæreren instruerer dig over radioen.
Jeg benytter køreteknisk anlæg i Viborg.
Køreteknik (glatbane)
Mod slutningen af kurset skal du på køreteknisk anlæg, også kaldet for glatbanen i 4 x 45 min. Under trygge forhold, kommer du til at opleve hvordan bilen reagerer i kritiske situationer. Her lærer du hvor vigtigt det er at tilpasse hastighed, styring -og bremsning efter forholdene. Under øvelserne er du alene i bilen og kørelæreren instruerer dig over radioen.
Igen benytter jeg køreteknisk anlæg i Viborg.